Indiens nationale sprog

Indien har en omfattende liste over de sprog, der tales af de forskellige befolkningsgrupper. Der kendes mindst 30 forskellige sprog og ca. 2000 dialekter. Indiens forfatning fastslår, at hindi og engelsk skal bruges i regeringens officielle kommunikation. Desuden fastlægger den en gruppe på 22 foreskrevne sprog, som kan bruges officielt af de forskellige delstater i administrative sammenhænge, men også som kommunikationsmiddel mellem den nationale regering og delstaternes regeringer, og ved afholdelse af examener forud for ansættelse hos den nationale regering.

Det var forudsat, at engelsk skulle ophøre med at være et officielt sprog fra og med 1965. Derefter skulle det fortsat være et "vedføjet ekstra officielt sprog" (på lige fod med hindi), indtil det tidspunkt hvor en retmæssigt udnævnt kommité kunne beslutte sig for en fuldstændig overgang til hindi. På grund af protester fra nogle stater, f.eks. Tamil Nadu, hvor hindi kun trænger svagt igennem, eksisterer "dobbeltsprog"-situationen fortsat. Som følge af den hastige industrialisering og en voldsom, multinational indflydelse på økonomien er engelsk stadigvæk et populært og indflydelsesrigt kommunikationsmiddel hos regeringen og i forretningslivets hverdag. Alle forsøg på at fjerne det er i praksis blevet lagt på hylden.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search